At blive til nogen

I disse dage holder vi loppemarked hvilket i praksis betyder, at vi er ude sammen det meste af dagen, i tilfælde af, at der skulle komme potentielle kunder forbi. Det er godt for både sjæl og have, især når man har en lille hjælper, som går til havearbejdet med en svært smittende entusiasme.

Med riven i hånden sagde hun: ”Ved du hvorfor jeg altid vil være Alea? Fordi jeg må selv bestemme hvad jeg vil være, og jeg vil være Alea!” og det fik mig sådan til at tænke på denne kronik af Sofie Münster hvor hun problematiserer den grad af målstyring som efterhånden gennemsyrer det meste af vores børns (institutionaliserede) barndom. Fordi den ensidige fokus på mål gør noget ved vores opfattelse af os selv som mennesker, gør noget ved vores syn på den plads, vi skal have her i verden. Får os til at tro, at vi kun har værdi, i kraft af det vi opnår.

Læringsmål er et hedt emne disse dage, og på trods af mange kritiske røster, er man nok nødt til at sande, at det massive fokus på målstyring – som med så meget andet – handler mere om politik end det nødvendigvis handler om evidens. Har man lyst til at læse mere om det, kan man fx kaste sig over Niels Jakob Pasgaards ”FAQ om læringsmål” eller læse om en kritisk rapport her, som lister en række problematiske konsekvenser af at indføre tests og målstyring i grundskolen.

Jeg tror ikke vi er de eneste hjemmeskolere, som blandt andet har skelet til ovenstående, da vi tog valget om at vælge (folke)skolen fra og vælge noget andet til, men for os har det i hvert fald vægtet meget tungt i beslutningen.

Jeg gyser faktisk ved tanken om, at mine børn skal måles og vejes på den måde, for jeg tror vi vokser meget mere som mennesker, hvis vi kan få lov til at sætte vores egne mål og opnå dem qua vores indre motivation. Jeg tror på, at mine børn vil blomstre, hvis de i så stor udstrækning som muligt får lov til selv at mærke, hvad de gerne vil opnå, skabe eller lære mere om, sådan har vi andre det jo sådan set også!
Og så er jeg fundamentalt uenig i, at al viden kan kanoniseres – hvilket det alt andet lige er nødt til at blive, hvis man har nogle faste mål, som skal opnås på tværs af alle skoler og af alle børn.

Jeg ønsker først og fremmest, at mine børn vil tilegne sig nogle kompetencer og vigtigst af alt, få det godt i sig selv med dem de nu engang er. Så derfor bliver jeg glad helt ind i sjælen, når min lille umiddelbare 4½ årige – af alle de ting hun kan vælge at være – bare gerne vil være sig selv.

Men det er faktisk sværere at give plads til end jeg troede det ville være, jeg er i hvert fald blevet tiltagende opmærksom på, hvor meget vi – hvis vi ikke tænker over det – regulerer vores børns adfærd. Og her taler jeg naturligvis ikke om fx destruktiv adfærd men bare små bitte daglige ting, hvor deres indre drivkraft kommer til udtryk.

Især Astrid har været meget optaget af det forestående loppemarked og har brugt flere dage på at kreere halskæder og armbånd, som hun kunne sælge. Hun har lavet et skilt, sat sin lille butik op, og været ved at revne af stolthed. Men der har undervejs været flere situationer, hvor jeg virkelig har skullet holde mig tilbage, fx da hun insisterede på at vente med at sætte noget til salg, før hun var færdig med det hele. Så hun har haft fuld kontrol over hele forløbet, og at opleve hendes dybe, ægte glæde, da hun havde tjent sine første femkrone, det var en stor oplevelse. Og den slags oplevelser viser mig, at det er den rette vej at gå for os, og i høj grad vores børn, for de er i fuld gang med at blive nogen.

 

Tænker I nogensinde over forskellen på at være noget eller være nogen?

Hvad er jeres holdning til læringsmål i skolen?

2 Kommentarer

Deltag i diskussionen og fortælle os din mening.

Miasvar
maj 15, 2018 på 5:55 pm

Virkelig dejlig blog, Tine. Og vise ord fra din mand også. Skøn familie

adminsvar
maj 15, 2018 på 6:06 pm
– Som svar til: Mia

Tusind tak Mia og velkommen til 🙂

Skriv et svar