At teste eller ikke teste

To ting fylder ret meget hos de fleste hjemmeskolere: tilsyn og tests.

Alle i Danmark har en grundlovsgiven ret til at varetage deres børns undervisningspligt, men samtidig har myndighederne en tilsynspligt. Det giver sådan set rigtig god mening, og jeg kender ikke nogen hjemmeskolere, som er decideret imod at få tilsyn. Men desværre er der så få hjemmeskolere i Danmark, at man i de fleste kommuner har meget begrænsede erfaringer, og det kan nogle gange føre til nogle uhensigtsmæssige situationer.
Lovgivningen er nemlig ret uklar og derfor er det op til den enkelte kommune at tolke, hvordan de vil udføre deres tilsynspligt. Nogle steder tager de udgangspunkt i den enkelte familie og finder den løsning, som passer alle bedst (som fx her på Ærø), og andre gange er de mere firkantede og insisterer måske på, at teste de hjemmeskolede børn. Og det er ofte i sidstnævnte situation tilsyn og familie for alvor kan clashe.

Meget er blevet sagt og skrevet om de nationale tests, og jeg har skrevet lidt om mit syn på målstyring her, men fælles for langt de fleste hjemmeskolere er, at de som udgangspunkt har ret svært ved at se pointen i tests af hjemmeskolede børn.

For det første bruges tests i skolerne som et redskab til at evaluere og sætte mål for børnenes læring. Hvis man skal gøre det for 28+ børn i en klasse, så er det klart, at man er nødt til at have en rimelig ensartet og stringent måde at gøre det på. Men ingen hjemmeskolere underviser 28+ børn, og derfor er tests som redskab ikke umiddelbart noget der giver mening i den kontekst. Som hjemmeskoler er du sammen med barnet (eller børnene) hele tiden og derfor kan du alt andet lige følge deres udvikling løbende og justere, hvis du vurderer, der er grund til det. De nationale tests bruges desuden til dokumentation, og her har man som hjemmeskoler mange andre – og måske mere hensigtsmæssige – muligheder for dokumentation.

For det andet giver de nationale tests SLET ikke mening i en hjemmeskole kontekst, for der er ikke krav om at man føler folkeskolens pensum 1:1 og derfor kan man alt andet lige ikke kræve eller forvente, at et hjemmeskolet barn kan udføre de præcis samme tests som et barn i folkeskolen. Ofte vil tilsyn måske vælge tests som værktøj fordi det er ”nemt” men den eneste måde hvorpå en test af denne type vil give mening er, hvis man tilpasser opgaverne til det pensum barnet er blevet undervist i. Og det må alt andet lige være noget mere tidskrævende end en samtale og en overordnet vurdering af undervisningen og barnets kundskaber.

Men hov! Jeg har præcist i dag testet mit barn, og hvorfor så det? Jo, for med tests, som med det meste andet, kan det give mening.
Jeg har fx en ret god fornemmelse af hvad Astrid kan og ikke kan, men ikke desto mindre, havde jeg brug for lige at tjekke det på en mere struktureret måde, simpelthen for at få overblik over, hvor krudtet skal bruges fremadrettet. Det er faktisk ganske fascinerede at følge hendes udvikling, for selvom hun ikke er fuldstændig sikker i alle bogstaver, så kan hun godt lytte sig frem til, hvilke bogstaver der er i nogle ord. Man behøver altså ikke kunne alle bogstaver til fingerspidserne for at kunne lære at stave, det er en meget mere flydende proces, og DET synes jeg er drøn spændende.

Testen er ganske enkel: jeg har printet to sæt kort, ét med de store bogstaver og ét med de små, og så vender jeg simpelthen bare et kort af gangen, og hun fortæller de ting hun ved (eller ikke ved) om det givne bogstav. Jeg forberedte hende ved at fortælle hvad det gik ud på, og da hun i forvejen ved, at bogstaver har et navn, en lyd og to former (stort og lille bogstav) var hun helt med på det.
I en perfekt verden havde jeg lavet noget flot papir med vandfarve og lavet bogstaverne i hånden, men denne gang blev det altså discountversionen.

                              

Jeg er egentlig en ret heftig kritiker af tests, primært fordi jeg ikke bryder mig om det præstationspres, som ligger i dem. Jeg kan få helt ondt i maven, når jeg hører lærere fortælle om deres oplevelser med børn, som bryder sammen. Og jeg tror Astrid ville være en af dem, for hun går meget op i at være ”dygtig” og gøre ting rigtigt. Men i dag lykkedes det mig at få det præsenteret, så det ikke handlede om at gøre noget rigtigt, men simpelthen bare lige var et lille tjek af hvilke bogstaver hun kender.

Jeg er rigtig glad for jeg lavede den, for som jeg havde på fornemmelsen, så kan hun faktisk mere end jeg umiddelbart troede, og i den sammenhæng giver sådan en lille hjemme-test jo super meget mening.
Jeg ser det faktisk også som min opgave at skabe dokumentation, som tydeligt viser hvad vi laver, for på den måde at gøre det enkelt for vores tilsynsførende. På samme måde kan det være en rettesnor for mig, når jeg tilrettelægger vores undervisning, for nu ved jeg fx hvilke bogstaver vi skal kigge lidt mere på og tale lidt mere om, og hvilke bogstaver hun har helt styr på.

 

Hvordan har I det med tests?

Har det haft betydning for, hvilken skole I har valgt/vælger til jeres børn?

Del dine tanker