Dobbelt op på tilsyn – og NU er det sommer

Vi er flyttet. Vi har haft tilsyn ikke mindre end to gange. Vi har hængt i laser både fysisk og mentalt. Men NU. Nu holder vi sommerferie. Og det er velfortjent.

Egentlig er det med sommerferie lidt noget underligt noget når man hjemmeskoler, for der behøver jo netop ikke være den store forskel på ”hverdag” og ”ferie” her hos os. Alle de ting andre mennesker holder fri fra når de har ferie, det er ting som stort set er fraværende i vores liv. Vi behøver sjældent sætte et vækkeur og slæbe os ud af sengen med trætte øjne, skynde på hinanden fordi vi skal nå i skole og på arbejde, eller komme trætte ind ad døren og nå de sidste nødvendige ting inden sengen igen kalder. Det liv HAR vi levet, det var ikke noget for os. Så hvorfor holde sommerferie?

Svaret er enkelt: fordi vores kære skolebarn har efterspurgt det.

For at vende tilbage til starten, så har vi som sagt haft tilsyn. Og så tilsyn en gang til. Første besøg var på Ærø, hvor den søde tilsynsførende kom på visit og vi fik en god snak. Astrid havde glædet sig voldsomt meget, hun havde lavet en gave til hende (som hun gør til de fleste mennesker første gang de besøger os), vi havde lavet en mappe med billeder og udvalgte kreationer, herunder Astrids vidunderlige små bøger med egne historier og kort hun har tegnet over vores lille by (billedet ovenfor).

Tilsynsførende er læsevejleder med en meget stærk faglighed og ikke mindst, så brænder hun for sit fag, så jeg noterede mig de forslag hun havde til vores videre færd. Hun er stor fortaler for, at man – i stedet for den klassiske tilgang med at lære bogstaverne først og så læse/skrive derefter – bare kaster sig ud i det og lader ungerne ”legeskrive”. Hun kalder det ”indianerskrift” og jeg fornemmer umiddelbart det er ret udbredt at gøre det i en eller anden udstrækning.

Jeg har kørt den mere klassiske vej, hvor vi – med udgangspunkt i en gennemgående historie samt udvalgte eventyr – har arbejdet med ét bogstav ad gangen. Herudover har vi naturligvis beskæftiget os med ord og lyde og mange andre ting, men vi har gennemgået bogstaverne hver for sig. Her vil jeg lige skyde en anbefaling ind, ved en tilfældig googletur faldt jeg nemlig over begrebet ”håndfonemer”, og dét var noget skolebarnet responderede god på. Jeg har brugt denne side.
Men efter min snak med tilsynsførende, blev jeg meget inspireret af den mere legende tilgang. Jeg syntes det gav vildt god mening, især fordi jeg kom til at tænke tilbage på vores ældste, som netop brugte den metode, da han selv lærte at læse. Det skete fuldstændig af sig selv, og da han var fyldt seks, læste han stort set flydende. Derfor havde jeg naivt nok den forventning, at det ville gå lige så let med hans søster, men vi møder meget modstand og derfor virkede en ny taktik tillokkende.

Og i går havde vi så tilsyn igen, fordi vi jo er flyttet til en ny kommune og derfor skulle møde de tilsynsførende og finde ud af, hvordan det hele skal foregå. Og igen havde hun glædet sig og lavet gaver, og udover en indledende lidt skarp afklaring af hvor vi hver især stod, så blev det en rigtig fin oplevelse.

Men op til dette tilsyn havde jeg haft en lille snak med mit skolebarn, fordi hun endnu engang havde udvist stor modstand mod selv at ”legeskrive”, og jeg efter nærmest at have hevet ét ord ad gangen ud af hende fandt ud af, at den ene måned hun gik i skole, desværre har haft overraskende store konsekvenser.

Vi har et lille decemberbarn, som bruger meget energi på at aflæse og spejle sig i andre, og det viser sig så, at hun – uden at gå i detaljer for det ville hun ikke – har haft en oplevelse af, at hun var den lille i klassen og ikke vidste ligeså meget om bogstaver som de andre. Hun nåede simpelthen på en måned (!) at føle sig bagud og hun sagde til mig, at hun var bange for aldrig at lære at læse og skrive. Bang. 6½ år gammel og allerede bange for ikke at slå til.
Og så var det jeg fortalte hende, at hendes far og jeg faktisk også havde syntes det var lidt for tidligt, og nu hvor vi hjemmeskolede, kunne vi jo bare aftale, at vi starter forfra.
Efter sommerferien? spurgte hun. Ja, efter sommerferien.

Derfor holder vi sommerferie, fordi det faktisk også har været en hård periode for det lille menneske, selvom hun bare er her hos os, og de eneste forventninger hun virkelig kæmper med, er hendes egne. Fordi for hende er der noget symbolsk i at holde ferie og kunne starte på en frisk, upåagtet at vores hverdag, og de ting vi fylder dagene op med, ikke ændrer sig det store. En af de bedste ting ved at hjemmeskole er, at man kan være fleksibel, ændre og udfordre sine holdninger og idéer om hvordan det “bør” være, herunder idéen om at ferie hører et “almindeligt” liv til.

Så ved tilsynsmødet fik vi gjort det meget klart, at her bliver der ikke presset, og de må ikke have en forventning om, at hun kan læse i morgen eller endda om et år. Og vi fornemmede heldigvis, at det var ok, at de forstod hvorfor det er vigtigt, at netop lige hende her, hun får lov til at gøre tingene i sit eget tempo. Og den virkelig sympatiske viceskoleleder var helt klar i spyttet omkring, at for nogle børn, er det bare nødvendigt med den helt klassiske tilgang hvor de bliver trygge i forhold til bogstaverne først og så kommer det andet bagefter. ”Og måske kommer det bare lige pludselig” sagde hun ”Og ellers tager vi den derfra.”.

Og uden at sige for meget, så blev jeg faktisk en lille smule mere optimistisk på folkeskoleelevernes vegne efter det møde, i hvert fald dem her i kommunen, for selvom jeg mener rigtig meget om folkeskolen (og især de seneste reformer), så har vi i hele hjemmeskoleforløbet kun mødt dedikerede, empatiske og ikke mindst vidende mennesker fra folkeskolen.

Men, men, men, vi er om noget endnu mere trygge i vores beslutning om, at det her hjemmeskole, det er det optimale for os alle sammen. Og selvom vi kalder det sommerferie, så fortsætter læringen.

I går lærte de fx at der er grænser for hvor store is man kan spise, også selvom det er en is man har talt ned til, lige siden flytningen blev annonceret. Nu bor vi nemlig 3 km fra bedsteforældrene, som har både skov og ishus i baghaven – det skal nok blive en god sommer!

Del dine tanker